Jeg har i mit korte liv præsteret at bruge 10 år af mit liv i folkeskole, og før det ca. 3 år i børnehave. mit børnehaveliv er den tid i mit liv, der ligger længst tilbage, som jeg dog stadig kan huske brøkdele af.

Jeg ved at min tid i børnehaven ikke altid var lige god, jeg havde det ikke altid godt. Når jeg i dag tænker tilbage på denne del af mit liv, kan jeg kun huske positive ting, på nær et skænderi. vores børnehave var delt op i tre grupper mælkebøtten, spilloppen og den sidste kan jeg ikke huske, den kalder vi blank(anime reference, no game no life.) Jeg gik selv i mælkebøtten, og det var en stille dag som de andre dage, jeg løb susende rundt som en tosse, ligesom alle de andre børn på min alder. Jeg fatter ikke hvordan de voksne kunne holde os ud, men så kom jeg op og skændes med en af de andre drenge, vi skændedes over en plastikspand, eller var det en af de der sier, som du sikkert kan huske fra din barndom, hvis du er fraårgang 1999 ligesom jeg. Uanset hvad så var vi begge helt oppe i det røde felt, og vi endte med at slås. Jeg kan ikke huske hvordan vi stoppede, om det var de voksne der skilte os ad, eller om det var det slag jeg gav ham i ansigtet med spanden/ sien, som jeg på daværende tidspunkt var i besiddelse af der fik os til at stoppe. Anyway, mindst en af os græd, hvis ikke begge, men ikke den der “vræl, vræl han slog mig, men der blev grædt så meget at vi kunne suppe i tåre. vi stod på daværende tidspunkt i et legehus ude i børnehavens gård, så der var ingen steder gråden kunne rende væk. Forældrene blev kontaktet vi blev sendt hjem, og ballade efterfulgt af sengen. Og da alt dette var over (og ja det føltes som en evighed), så til min store overraskelse, var vi dagen efter i stand til at lege som var vi “B.F.F”.

Jeg synes at det er sjovt, hvordan vi som børn var i stand til at glemme vores skænderier fra den ene dag til den anden. Kunne det ikke være sjovt, hvis vores verdens stormagter tog ved lære fra 5 årige. Kunne vi være i stand til at glemme vores skænderier og vores stridigheder fra dag til dag? kunne det ikke være dejligt, hvis der ikke var flere krige som opstod på grund af et skænderier over en spand eller en si, som er lavet af plastik! Af plastik!!! Men i stedet leve i fred og harmoni dagen efter? Som du nok kan høre så er jeg imod krig, men det er ikke grunden til at jeg skriver dette. Min motivation ligger i drengen, som jeg skændes med, da jeg var 5 år. For denne dreng, udviklede sig til at være en af mine bedste venner. Ligesom jeg har skabte et stærkt bånd med drengen jeg skændes med, så ønsker jeg også, at folk over hele verden kan være i stand til at skabe bånd med hinanden på samme måde, som jeg skabte et bånd med drengen. Yeah? …. Jeg snakker ikke med ham mere.