i uge 42 var det efterårsferie, og jeg havde et af mit livs største oplevelser.

Det jeg gjorde i uge 42 var at deltage i en lejr, men selvfølgelig ikke bare en eller anden lejr, da det selvfølgelig ikke vil være nok til at give mig en oplevelse med så stort et indtryk.

Som du ved er det vi kan lide at lave, også det der skaber de største minder i vores liv. For mig er det musik. det hele startede for 3 år siden, da “nephew” (et kendt dansk band, der ikke er så kendt mere, sådan er livet som musiker) fik ideen om en lejr, der skulle kunne være for alle med interesse for musikken. For de øvede, erfarne eller dem der aldrig har rørt et instrument før. Her kan man få hjælpe til at udvikle sig musikalsk.

vi er nu i 2016 og der har været 4 camps/lejr. og den sidste lejr “has just come to an end” som man siger på engelsk, så er den slut, men nu skal dette ikke kun være en promovering af dig der skal tage dit håndvåben (instrument) under armen og deltage i et aktivt fællesskab omkring musik.

men grunden til at jeg vælger at deltage år efter år, i 4 år indtil videre (fortsætter også næste år) er musikken, men hvad er musik. i dag definere vi musik på genre, som du sikkert kender til. Der er bl.a. pop, rock, country, klassisk og heavy metal. Men musik har flere effekter på os som person end bare ændring eller forstærkning af vores humør. mennesker der som børn går op i musik, vil klare sig bedre indenfor matematik, da musik handler meget om matematik, i form af takter, opbygning af instrumenter med mere. du vil blive bedre til sprogfag, da du kommer til at arbejde med tekster, og sagsynlinvis skrive tekster selv på sprog som både kan være dit modersmål, men også et fremmedsprog. Men ud over det faglige, så er det et faktum at børn der dyrker musikken, har en mindre risiko for at tage stoffer, så der er nok grunde til at arbejde videre med musikken, eller måske starte på at spille et instrument.

men selvfølgelig er dette ikke sponsoreret af MUSIKSTARTER som er den fedeste ide siden mobiltelefonen.
derfor vil jeg heller IKKE opfordre dig til at deltage næste år, fra mandag til fredag inklusiv en koncert som man giver om trosdagen, det er det fedeste nogensinde.
så til sidst vil jeg IKKE sige at du skal gå ind på ungdomsringens hjemmeside og tilmelde dig næste år, når de igen åbner for tilmeldingerne.

Vi ses næste år.

hvad er en interessant person. Ikke mig i hvert fald, jeg har ikke en joke at fyre af lige når den skal bruges, jeg har ikke alles opmærksomhed, og jeg er ikke med på den nyeste mode. Det jeg prøver at sige er at jeg ikke er 10 tallet vi vurdere alle andre efter. MEN i sidste uge fik jeg prøvet noget, som ikke alle prøver (som nok ikke alle tør eller har lyst til at prøve). Og ja, som du har gættet på titlen, så var jeg i teateret, eller rettere i et koncerthus, hvor jeg så “yeah you guest it” en opera, badabummm!!!! Jeg som person kan rigtig godt lide klassisk musik, og er en stor fan af fantom of the opera, så da min musiklærer fortalte vores klasse, at vi skulle ind og se generalprøven på operaen “askepot” af Rosini, så prøv lige at gætte hvem der var den første til at rejse sig med begge arme i vejret og råbe “hek yeah”

Inden vi skulle ind at se den, skulle der komme en for at forklare handlingen af stykket. For dem af jer der ikke har set operaer, så kan jeg sige at man fatter ikke en brik af hvad de skriger, undskyld min tone, synger, medmindre de ligesom i dette tilfælde havde en kæmpe skærm med store fede grønne pære der på dansk skrev hvad der blev sunget(sangen var på latin). Men hun forklarede så askepots handling, så er der sikkert nogen der tænker, “””””hvem kender ikke askepot, vi har ikke brug for nogen til at fortælle os hvad den handler om, vi har været børn engang””””” og til dem siger jeg “fuck up” for vi fik at vide at der aldrig har været en glassko med i askepot, men at det var en forkert oversættelse fra fransk, som vidst nok skulle have betydet skindsko. men yeah selvom operaen ikke var den askepot, som vi alle kender og elsker, så kan jeg trykt og roligt anbefale den. “I loved it” efter operaen tog jeg hjem, men jeg havde et smil på mit ansigt, som selv jeg synes fik mig til at ligne en frakke(stave kontrol indstilling aktiveret), mit smil så ud som om det var taget af en klovn, og kastet i ansigtet på mig. eller med realistiske øjne, så det nok mere ud som om jeg lige havde fået lattergas og ikke kunne holde op med at smile. Men det var en dejlig dag, som jeg ville gentage hvis jeg fik chancen.

Jeg har i mit korte liv præsteret at bruge 10 år af mit liv i folkeskole, og før det ca. 3 år i børnehave. mit børnehaveliv er den tid i mit liv, der ligger længst tilbage, som jeg dog stadig kan huske brøkdele af.

Jeg ved at min tid i børnehaven ikke altid var lige god, jeg havde det ikke altid godt. Når jeg i dag tænker tilbage på denne del af mit liv, kan jeg kun huske positive ting, på nær et skænderi. vores børnehave var delt op i tre grupper mælkebøtten, spilloppen og den sidste kan jeg ikke huske, den kalder vi blank(anime reference, no game no life.) Jeg gik selv i mælkebøtten, og det var en stille dag som de andre dage, jeg løb susende rundt som en tosse, ligesom alle de andre børn på min alder. Jeg fatter ikke hvordan de voksne kunne holde os ud, men så kom jeg op og skændes med en af de andre drenge, vi skændedes over en plastikspand, eller var det en af de der sier, som du sikkert kan huske fra din barndom, hvis du er fraårgang 1999 ligesom jeg. Uanset hvad så var vi begge helt oppe i det røde felt, og vi endte med at slås. Jeg kan ikke huske hvordan vi stoppede, om det var de voksne der skilte os ad, eller om det var det slag jeg gav ham i ansigtet med spanden/ sien, som jeg på daværende tidspunkt var i besiddelse af der fik os til at stoppe. Anyway, mindst en af os græd, hvis ikke begge, men ikke den der “vræl, vræl han slog mig, men der blev grædt så meget at vi kunne suppe i tåre. vi stod på daværende tidspunkt i et legehus ude i børnehavens gård, så der var ingen steder gråden kunne rende væk. Forældrene blev kontaktet vi blev sendt hjem, og ballade efterfulgt af sengen. Og da alt dette var over (og ja det føltes som en evighed), så til min store overraskelse, var vi dagen efter i stand til at lege som var vi “B.F.F”.

Jeg synes at det er sjovt, hvordan vi som børn var i stand til at glemme vores skænderier fra den ene dag til den anden. Kunne det ikke være sjovt, hvis vores verdens stormagter tog ved lære fra 5 årige. Kunne vi være i stand til at glemme vores skænderier og vores stridigheder fra dag til dag? kunne det ikke være dejligt, hvis der ikke var flere krige som opstod på grund af et skænderier over en spand eller en si, som er lavet af plastik! Af plastik!!! Men i stedet leve i fred og harmoni dagen efter? Som du nok kan høre så er jeg imod krig, men det er ikke grunden til at jeg skriver dette. Min motivation ligger i drengen, som jeg skændes med, da jeg var 5 år. For denne dreng, udviklede sig til at være en af mine bedste venner. Ligesom jeg har skabte et stærkt bånd med drengen jeg skændes med, så ønsker jeg også, at folk over hele verden kan være i stand til at skabe bånd med hinanden på samme måde, som jeg skabte et bånd med drengen. Yeah? …. Jeg snakker ikke med ham mere.